Er der for mange? Er de gode nok? Skal noget gøres anderledes? - Evaluering af Årsmøderne

- Vi spørger ikke, fordi det vi gør er dårligt. Vi spørger for at finde ud af, om noget muligvis kan gøres bedre.  
Sådan lød det fra Heino Aggedam, der er Duborg-Skolens rektor og suppleant i SSFs bystyrelse i Flensborg. Kommentaren kom, da der torsdag blev holdt årsmøde-evalueringsmøde på Flensborghus. Mødet holdes altid i kølvandet på årsmøderne med det formål at se på, hvad der gik godt og hvad der muligvis gik mindre godt. 
I den forbindelse var Kristina Sukatus, formand for Flensborg by, blevet bedt om at fortælle noget om årsmøderne i Flensborg. Det var hendes første som byformand, og Kristina fortalte således også om flere ting hun oplevede for første gang. Til det sagde byformanden, at mange ting kan virke indforstået. Derfor mindede hun om, at det ville være godt, hvis der gøres mere for at informere nye folk, så de fra starten af tages ved hånden og kan være med. 
Samtidig lagde Kristina Sukatus sammen med Heino Aggedam op til en debat om årsmøderne generelt. 
- Jeg har på fornemmelsen, at vi gør mange ting, fordi vi altid har gjort dem, hvilket jo grundlæggende ikke er dårligt. Alligevel kan vi måske godt spørge, om vi kunne gøre dem på en anden måde. Måske på en bedre måde, lød det fra Kristina Sukatus, der dermed lagde op til en længere debat. 
Antal deltagere
Et af punkterne, der blev drøftet var, om der kunne gøres mere for at flere besøgende kommer til friluftsmøderne om søndagen. Et spørgsmål, der tit bliver drøftet, og SSF-formand Gitte Hougaard-Werner mindede om, at der er mange møder i løbet af en årsmødeweekend. Man skal huske, at mange også er undervejs fredag og lørdag. Samtidig pegede hun og flere andre på, at fremmødet samlet set ikke har været så ringe endda. I alt har mere end 15.000 mennesker deltaget ved årsmøderne, hvilket er et pænt tal taget vejrforholdene og EU-valget i betragtning. 
Heino Aggedam spurgte efterfølgende, om man måske skulle reducere antallet af møder, hvorpå forsamlingen kom ind på betydningen af lokale møder. De betyder meget for mindretallet, men nogle gange kan der sættes spørgsmålstegn ved, om man lokalt er klar over, at der findes mange forskellige arrangementer i løbet af weekenden. Således drøftede forsamlingen torsdag aften på Flensborghus, om der kan gøres mere for at øge bevidstheden om årsmøderne. 
Medejerskab
Karen Fink fra Sundhedstjenesten spurgte ind til, om alle er klar over, hvorfor mindretallet holder årsmøder, og hvilken betydning møderne har for Sydslesvig. I den efterfølgende debat, blev der blandt andet talt om, hvorvidt organisationerne i Sydslesvig føler medejerskab i årsmøderne. Der var nemlig gode eksempler på steder, hvor møderne fungerer særlig godt, fordi alle i mindretallet lokalt føler stort medejerskab. Spørgsmålet var så, om man kan fremme den følelse på overordnet plan. Et forslag, der blev drøftet var, om årsmødeudvalget bør omstruktureres. En konkret idé var, at mindretallets forskellige organisationer fremover er repræsenteret i udvalget. Forslaget blev mødt med stor opbakning, men hvordan det konkret kunne se ud, blev ikke fastlagt på mødet. 
Holder fast i formatet
Debatten om, hvordan mindretallet holder årsmøderne, hører for sin vis med til evalueringsprocessen, og den er ikke ny. På mødet torsdag aften blev der således også fastslået, at alternativer henholdsvis forandringer er velkomne, men at der samtidig er nogle grundlæggende elementer, der skal opfyldes for at tale om et årsmødearrangement. Det gælder det folkelige ligesom det politiske. Årsmøderne har siden de startede 1921 været af mindretalspolitisk betydning. På samme måde må fællessang og dannebrog ikke mangle til et årsmødearrangement, hvilket der også var enighed om ved evalueringsmødet. Der var også enighed om, at mange ting fungerer rigtig godt ved årsmøderne. Justeringer og forandringer må foretages undervejs, men en grundlæggende forandring af formatet er der ikke behov for.
Årsmøderne 2025
Evalueringsmødet sluttede med nogle konkrete meddelelser fra udvalgets formand Tim Frogier de Ponlevoy. Han sagde, at årsmøderne 2025 holdes i weekenden fra den 23. til 25. maj. Mottoet er endnu ikke fastlagt, men det er 100. gang, at årsmøderne gennemføres, så det bliver formentligt et emne. 
Afslutningsvis nævnte udvalgsformanden, at der bliver nogle ledige pladser i årsmødeudvalget, der stemmes om på landsmødet i november. Derfor opfordrede han alle fremmødte til at overveje, om et engagement i udvalget kunne være noget der frister.