Kultur

Eventyrlig rejse med stjernerne Ghita Nørby, Michala Petri og og Lars Hannibal den 30.4..

Eventyrlig rejse med stjernerne Ghita Nørby, Michala Petri og og Lars Hannibal den 30.4.

Der vil være både eventyrlig fortælling og vidunderlige toner, når dansk teaters førstedame Ghita Nørby, den verdensberømte blokfløjte-virtuos Michala Petri og strengemesteren Lars Hannibal optræder sammen i Flensborg den 30. april.

Musik & Eventyr er en forestilling i 10 scenebilleder, hvor tekst og musik veksler i et harmonisk forløb. Ord og toner bruges til at fortælle om livets mystik og enkelhed. Et menneskes tanker om livet og kærligheden og alle de dårskaber, der følger med på rejsen.

Ghita Nørby behersker hele følelsesregistret og formår med sit nærvær, melodiske fraseringer af teksten og smukke udtale at skabe en stemning af varme og spænding. Sammen med de to virtuoser Michala Petri på blokfløjte og Lars Hannibal på guitar og lut skaber hun en fantastisk forestilling, der leder publikum på en forunderlig rejse gennem eventyrets verden med en blanding af skøn musik og fortælling.

Musik & Eventyr
Tirsdag, 30. april 2018, kl. 20.00
Flensborghus
Norderstr. 76, 24939 Flensburg

Arrangør: Sydslesvigsk Forening


Billetter: ssf-billetten.de, +49 461 14408 125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7 FL og ved indgangen