Kultur

Forestillingen ”Det Arktiske Topmøde” er aflyst.
Stadttheater, Flensborg (aflyst) 4. maj 2025

Forestillingen ”Det Arktiske Topmøde” er aflyst

Med beklagelse må det meddeles at SSF er nødt til at aflyse forestillingen ”Det Arktiske Topmøde” den 4. maj kl. 19.30 i Stadttheater i Flensborg.

Forestillingen skulle have været en erstatning for ”Frk. Julie”, der blev aflyst pga. sygdom.

”Det Arktiske Topmøde” er en topaktuel forestilling, se nede.

Kigger man på den nuværende verdenssituation kan en forestilling ikke være mere relevant, men desværre er der, måske på grund af den forlængende weekend omkring 1. maj?- ikke grundlag for at gennemføre forestillingen.

Teater freezeProductions og Kim Leine står bag ny dansk dramatik om magtspillet omkring Grønland og Arktis. Verden er i konflikt om land, om ressourcer og om verdens koldeste brændpunkt, hvor Grønland og Arktis er centrale brikker i et storpolitisk magtspil. Amerikanerne investerer massivt i området, imens russiske ubåde patruljerer farvandene. Den globalt bevidste ungdom forsøger at råbe den etablerede magtelite op om behovet for en ny verdensorden!

Scenen er sat i et velpoleret tv-studie, hvor den grønlandske selvstyreformand, den danske statsminister, en russisk oligark, den amerikanske ambassadør uforvarende bliver tvunget ind i et forhandlingsrum med livet på spil af den unge grønlandske aktivist, som kræver handling nu. 

Teater freezeProductions skaber teaterforestillinger både i Grønland og Danmark i tæt samarbejde med grønlandske kunstnere. Også denne gang er grønlandske skuespillere på scenen, repræsenteret ved de to Reumert-vindere Klaus Geisler og Aviana Steinbacher, som flankeres af skuespiller Mette Kolding (Danmark/USA), Mikhail Belinson (Ukraine/Danmark) og Helene Kvint (Danmark).