af Henry Bohm, formand for Historisk Samfund, Sydslesvigkredsen

Der var både tradition, kagemand og alvorlige spørgsmål på dagsordenen, da Historisk Samfund for Sønderjylland – Sydslesvigkredsen afholdt sin generalforsamling den 16. april i Det Danske Hus i Sporskifte.
Generalforsamlingen forløb i god ro og orden, og bestyrelsen fortsætter uændret med formand Henry Bohm, næstformand Kirsten la Cour, kasserer Sybilla Nitsch samt bisiddere Klaus Tolstrup, Mogens Rostgaard Nissen, Jørgen Kühl, Lars E. Bethge og Kristian B. Arentsen. Revisor Jon Hardon Hansen og revisorsuppleant Anders Schaltz Andersen havde gennemgået regnskabet og havde ikke bemærkninger til kasseberetningen. I sin beretning kunne formanden se tilbage på et aktivt år med velbesøgte arrangementer og stærke samarbejder på tværs af grænselandet. Særligt markeringen af 70-året for København-Bonn-erklæringerne blev fremhævet som en eftermiddag, hvor historien blev nærværende – ikke blot som fortid, men som fundamentet for den fredelige sameksistens, vi i dag bygger videre på. Også det traditionsrige afstemningsmøde og en stemningsfuld aftenvandring på Gottorp Slot vidnede om en kreds med både faglig tyngde og folkelig forankring. Samtidig arbejder Historisk Samfund målrettet med nye projekter, ikke mindst initiativet “Landdistrikterne i Sydslesvig fortæller deres mindretalsfortælling”, som skal give stemme til egne, der ofte står i skyggen af de større byer. Efter generalforsamlingen – og efter kaffe og kagemand i anledning af Dronning Margrethe II’s fødselsdag – blev blikket vendt mod nutiden og fremtiden. Professor Jørgen Kühl tog forsamlingen med ind i et tankevækkende foredrag under titlen: “Hvor går Sydslesvig hen?”
Et mindretal i forandring
Kühls analyse tog udgangspunkt i en tydelig udvikling: Det danske mindretal er i hastig forandring. Hvor mindretallet tidligere i høj grad var båret af historisk tilknytning, sprog og kultur, ser man i dag i stigende grad mennesker, der aktivt vælger mindretallets tilbud – uden nødvendigvis at have rødder i det. Med eksempler fra blandt andet Flensborg Avis viste Kühl, hvordan mange nye brugere af mindretallet først og fremmest tiltrækkes af det danske skolesystem og dets værdier. Valget handler ofte om pædagogik og muligheder – ikke om national identitet. Diagnosen var klar: Mindretallet bevæger sig fra at være en historisk forankret national gruppe til i højere grad at blive et fællesskab baseret på livsstil og valg.
Identitet – arv eller valg?
Et centralt spørgsmål i foredraget var, hvad der egentlig definerer et mindretal. Kühl skitserede to grundlæggende forståelser: en historisk (primordial), hvor tilhørsforholdet er givet gennem arv og kontinuitet – og en konstruktivistisk, hvor identitet er noget, man vælger. I praksis ser man i dag tydelige tegn på det sidste. Mange familier træder ind i mindretallet uden tidligere tilknytning, og undersøgelser viser, at en meget stor del af eleverne i de danske skoler ikke har forældre med dansk skolebaggrund. Samtidig pegede Kühl på en voksende tendens til det, han kaldte “hybridisering”: identiteter, hvor dansk og tysk flyder sammen. For mange opleves det ikke længere som nødvendigt at vælge. Men netop her rejste han et kritisk spørgsmål: Hvis ingen vil vælge, findes mindretallet så på sigt?
Historisk hukommelsestab
Et andet centralt tema var det, Kühl beskrev som et historisk hukommelsestab. Både i offentligheden og til dels internt i mindretallet svækkes kendskabet til de historiske forudsætninger, der har skabt mindretallet. Når nutidens gode dansk-tyske relationer projiceres bagud på historien, risikerer man at overse de konflikter og brydninger, som netop gør mindretallets eksistens særlig.
Et mindretal under pres – og i trivsel
Paradoksalt nok står mindretallet ifølge Kühl både stærkt og sårbart på samme tid. Det tiltrækker mange nye medlemmer og beskrives udefra som et “lykkeligt mindretal” med stærke fællesskaber. Men samtidig udfordres de klassiske mindretalskategorier, og der kan på længere sigt opstå problemer i forhold til anerkendelse og politisk opbakning – ikke mindst hvis mindretallet selv bliver uklart i sin identitet.
Debat: rettigheder og forpligtelser
Foredraget gav anledning til en engageret debat blandt deltagerne. Flere pegede på behovet for tydeligere forventninger til, hvad det vil sige at være en del af mindretallet. Begrebet forpligtelse blev fremhævet som centralt – ikke som en byrde, men som en naturlig del af et fællesskab. Hvis mindretallet kun bliver et tilbud, man benytter, risikerer det at miste sin sammenhængskraft. Der blev også rejst spørgsmål om optagelsespraksis, sprog, værdier og den politiske dimension – herunder hvordan institutionerne forholder sig til neutralitet og engagement.
Hvor går Sydslesvig hen?
Kühl tegnede til sidst både et pessimistisk og et optimistisk scenarie. I det pessimistiske billede udtyndes den nationale kerne, og mindretallet mister gradvist sin særlige position. I det optimistiske scenarie lykkes det at formulere nye krav, styrke fællesskabet og skabe en tydeligere ramme for tilhørsforholdet. Fælles for begge scenarier er, at udviklingen ikke er givet på forhånd. Som en af stemmerne i salen formulerede det: Vi skal holde op med at vente – og begynde at handle.