Kultur

Gospelkor: Sønderjyllands Symfoniorkester indbyder til en medrivende oplevelse den 29.11..

Gospelkor: Sønderjyllands Symfoniorkester indbyder til en medrivende oplevelse den 29.11.

Der venter Publikum en helt særlig, medrivende oplevelse, når Sønderjyllands Symfoniorkester kommer til Flensborg med en stor Gospelgalla den 29. november. Orkestret medbringer Gospelssangerne Laura Kjærgaard, Linda Andrews og Johanna Løhde Nielsen samt Sønderborg Gospel Choir for at give en koncert, hvor det glade budskab formidles gennem festlig og livsglad musik, sang og bevægelse. 

Laura Kjærgaard og færøske Linda Andrews blev begge landskendte som deltagere i X-Factor. Laura fik en andenplads i 2008 og Linda vandt finalen i 2009. I dag er de begge professionelle sangere, underviser i sang og laver gospelworkshops i hele landet.

Sammen med sønderjyske Johanna Løhde Nielsen og Sønderborg Gospel Choir vil Laura og Linda sprede glæde, begejstring og gospelstemning, som kommer ud over scenekanten helt ned til bagerste række i koncertsalen. Johanna Løhde Nielsen er uddannet sanger, sangskriver og korleder fra Det Jyske Musikkonservatorium i Århus. Hun har også gjort sang til sin levevej og er korleder for Sønderborg Gospel Choir – et musikfællesskab bestående af omkring 30 sangere, der gennem 25 år har afholdt adskillelige kirkekoncerter og arrangeret større gospelworkshops.

Symfoniorkestret giver koncertprogrammets nøje udvalgte gospelsange symfonisk lyd i en, for orkestret, helt ny genreoverskridende koncertproduktion, hvor fællesskabet mellem scene og publikum bliver noget helt særligt. Publikum er mere end velkomne til at synge med og lade sig rive med af den livsbekræftende stemning, som fylder koncertsalene.

Aftens dirigent er René Bjerregaard, som ofte gæster symfoniorkestret og hver gang bidrager med høj professionalisme og en særlig nærhed til publikum. Senest dirigerede han orkestret til to udsolgte Beatles Tribute-koncerter i starten af oktober.

Koncerten er sponsoreret af Linak

Sønderjyllands Symfoniorkester
Gospelkoncert
Fredag den 29.11.2019, kl. 20.00
Idrætshallen
Moltkestr. 20 c, Flensborg

Dirigent: René Bjerregaard
Solister: Laura Kjærgaard – Linda Andrews – Johanna Løhde Nielsen
Kor: Sønderborg Gospel Choir

Arrangør: SSF Kultur

Billetter: www.ssf-billetten.de, tlf. 0461-14408125 – SSF-amtssekretariater - Aktivitetshuset - sh:z Ticketcenter - Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39 FL - eller ved indgangen