Kultur

Gratis familiekoncert på Dansk Centralbibliotek i Flensborg
Lørdag den 22. november spiller den internationale trio Bon Noir i Flensborg- og der er gratis entré.
Det er med at spænde vingerne på mormor og lillebror og flyve med Trækfuglene afsted på den lange rejse til Afrika.
Den internationale trio Bon Noir sprudler af kærlighed til musikken og spiller den både kraftfuld og meditativ, lyrisk og groovy med masser af plads til øjeblikkets magi.
De tre musikere kommer fra henholdsvis Burkina Faso, Ghana og Danmark og henter inspiration i traditionel musik fra Vestafrika, Norden og USA. Man oplever usædvanlige instrumenter, bliver klogere på verdens musik, og bliver revet med, når Bon Noir spreder vingerne og sætter kurs mod Afrikas kyst.
Der er gratis entré. Bestil billetten her: nina@syfo.de
Familiekoncert med
Bon Noir
Lørdag 22.11.25 - 11:00
Dansk Centralbibliotek, Flensborg
Arrangører:
Sydslesvigsk Forening (SSF), Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) & Dansk Skoleforening for Sydslesvig


