Grethe Ingmanns liv på scenen i Flensborg.
Stadttheater, Flensborg11. marts 2024

Grethe Ingmanns liv på scenen i Flensborg

Trine Pallesen spiller Grethe i forestillingen ”Ta’ mig som jeg er” den 11. marts i Stadttheater

I forestillingen Ta’ mig som jeger tegnes der med Mathias Grove’s seksmandsorkester et kærligt portræt af Grethe Ingmann. Grethe var ikke bare en af Danmarks største sangerinder gennem tiden, hun var også eminent til at fortolke teksterne på en troværdig og inderlig måde. Hun var sjov og levende og fik datidens populære orkesterledere ud på kanten af stolene, da hun allerede som 17-årig hoppede fra strømpefabrikken på Amager og ind på scenen. Grethe’s hjerte bankede for jazzmusikken og for den levende musik på spillestederne, og hun mestrede genren. Bent Fabricius Bjerre kaldte hende den danske Ella Fitzgerald. Det er en forestilling, der fortæller om Grethe’s liv på godt og ondt, om turene på landevejen, om kærligheden, om en tid der forandrede sig drastisk i dansk musik og i Grethe’s liv, om nedturen og om alt for mange bajere, der satte en stopper for det hele. Grethe døde allerede, som 51-årig.

 

Ta’ mig som jeg er

Mandag 11.03.24 - 19:30

Stadttheater, Flensborg

 

Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF)

 

Billetter:

www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.