Mød mindretallet

Håndslag over grænsen: Grænselandsambassadørerne er klar.

Håndslag over grænsen: Grænselandsambassadørerne er klar

Grænselandsambassadørerne er efter 2 kursusdage klar til at tage imod besøgsgrupper i grænselandet.
Mange besøgsgrupper besøger Sydslesvig og Sønderjylland. I planlægningen af besøget kan man inddrage Grænselandsambassadørerne som autentiske stemmer om dagliglivet som sønderjyde og/eller sydslesviger.
Grænselandsambassadørerne kobler sig med deres personlige historier på den store historie om mindretallets vilkår som tosprogede og to-kulturelle og sønderjydernes specielle og historisk definerede tilknytning til Danmark, men også deres holden fast i landsdelens særegenhed.
Når man booker Grænselandsambassadørerne, møder 2-3 ambassadører op fra hver side af grænsen og fortæller deres personlige historier, hvorefter de indgår i dialog med gæsterne.
Grænselandsambassadørerne er godt rustede og glæder sig til at møde gæster fra moderlandet.
Der er for øjeblikket 20 Grænselandsambassadører, men der må gerne være flere, så meld dig endelig som grænselandsambassadør.
Grænselandsambassadørerne er opstået i et samarbejde mellem SSF og Grænseforeningen-Aabenraa, endnu et samarbejde på tværs af grænsen.
Vil man have mere at vide om Grænselandsambassadørerne, kan man henvende sig til SSFs foreningskonsulent Tine Andresen: +49 461 14408 150  M.: +49 178 4507 426  F.: +49 461 14408 130   tine@syfo.de eller Jens Overgaard: SMS +45 40 10 81 42  jensovergaard49@gmail.com
På billedet ses et udsnit af grænselandsambassadørerne på kursus i kommunikation.