Regional
Julebasar i Keitum
Det var præcis klokken 11:00, at SSFs store julebasar i Keitum åbnede døren til dette års første julemarked på øen Sild.
Udenfor ventede allerede en stor flok julebegejstrede. Og indenfor ventede sælgerne ved bordene fyldt med selvsyede nisser og kagemænd som træpynt, malede julekugler med dannebrog og julehilsner på, pyntede stearinlys og marmelade med julesmag. Der blev også tilbudt strikket og hæklet tøj og varme sokker.
Stemningen og humøret var lige fra starten højt og blev det hele dagen. Indimellem kunne folk styrke sig med æbleskiver, julegløgg og hotdogs i cafeen indendørs og da solen kom ud senere på dagen, hyggede mange sig også udenfor med kaffe og snak.
I hallen kunne man også informere sig omkring Multipark-projektet, i hvilket overskuddet af basaren går dette år. En bedre start ind i juletiden kan man slet ikke forstille sig.