„Oplæg og diskussion af nye forslag og ideer fra organisationer og foreninger.“
Sådan lød det i invitationen, da Det Sydslesvigske Forum mandag den 7. juli holdt sommermøde på Jaruplund Højskole. Mødet var arrangeret af Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, og navnlig diskussionsdelen kom til at fylde en del. Den opstod forholdsvis hurtigt, efter at Grænseforeningens formand, Mirco Reimer-Elster, havde holdt et kort oplæg.
I det kom han ind på Grænseforeningens beslutning om at trække sig som tovholder for Folkemødet. Beslutningen var blevet meldt ud i en pressemeddelelse i maj 2025, hvori Mirco Reimer-Elster fastslog, at Folkemødet er blevet for dyrt. Han citeres blandt andet for, „at man for de samme penge kan bedrive bedre og billigere folkeoplysning flere steder i landet end på Bornholm“.
Sidenhen blev ideen om et grænselandsfolkemøde luftet. De to emner førte til en del debat. Sybilla Nitsch, SSW’s landsforperson, fastslog blandt andet, at det er en udfordring at ville sætte tal på, hvad man får ud af at mødes med folk og netværke – et synspunkt, der blev delt af både Skoleforeningen, Sundhedstjenesten og SSF. De fire sydslesvigske organisationer fremhævede årets Folkemøde, som de oplevede som en stor succes.
Fra sydslesvigsk side blev det samtidig understreget, at hvis det danske mindretal ser sig som en del af det danske folk, så bør mindretallet også være med, når der holdes Folkemøde i Danmark. Jens A. Christiansen kom i den forbindelse ind på, hvordan ideen om deltagelse ved Folkemødet opstod. Det var Grænseforeningen og SSF, der i fællesskab udviklede ideen og i starten søgte om bevilling til gennemførelsen sammen.
Sidenhen overgik den del til Grænseforeningen, i afstemning med SSF og med den aftale, at Folkemødet fortsat er et fælles arrangement. Derfor blev det oplevet som beklageligt, at Grænseforeningens beslutning blev meldt ud i en pressemeddelelse frem for at søge dialog og eventuelt løsninger sammen med de sydslesvigske organisationer.
Grænselandsfolkemøde
Mirco Reimer-Elsters udmelding om, at et grænselandsfolkemøde kunne være interessant, blev ligeledes drøftet. Her udtalte både Grænseforeningen og de danske organisationer i Sydslesvig, at ingen af dem har ressourcer til at være tovholder til et sådant arrangement.
Det blev bemærket, at det i så fald formentlig ville skulle ligge hos regionerne i Danmark, hvilket fik flere til at udtrykke bekymring for, om grænselandets mindretal ville få en mindre betydningsfuld rolle i det.
Lars Kofoed-Jensen, direktør i Skoleforeningen, fastslog i den forbindelse, at det danske mindretal allerede har et eget folkemøde – nemlig Årsmøderne:
- Det ville være meget nemmere at gøre Årsmøderne til Folkemøder end at finde på noget nyt, sagde Lars Kofoed-Jensen.
Der var dog fra sydslesvigsk side enighed om, at mindretallet fortsat vil være med til Folkemødet på Bornholm, og Jens A. Christiansen meddelte, at SSF står klar som tovholder.
Debat om danskhed
Herefter opstod der en debat om danskheden i det danske mindretal i Sydslesvig. Mirco Reimer-Elster havde opfordret mindretallet til et ærligt blik på, hvor dansk man egentlig er i Sydslesvig. Han fortalte, at han til Årsmøderne har oplevet elever, der ikke magtede det danske, og at det store flertal af deltagerne ikke kendte navnene på de førende politikere fra Danmark.
Ifølge Reimer-Elster bør mindretallet derfor rette fokus mod det interne oplysningsarbejde – et synspunkt, som Jens A. Christiansen bakkede op. SSFs generalsekretær fremhævede i den forbindelse eksemplet med elevambassadører, der deltog ved Folkemødet og stort set kun talte tysk – hvilket virkede upassende, når man fra mindretallets side deltager som „del af folket“.
Andre i debatten pegede dog på, at mange i mindretallet er danske, og at man ikke alene bør måle det på sprogfærdigheder og viden om danske politikere.
Danmarkskommission og fremskrivning
Ud over debatten om folkemøder og danskhed blev der på sommermødet også talt om at nedsætte en Danmarkskommission – altså et arbejdsudvalg, der skal kortlægge, hvor mindretallet er aktivt i Danmark.
Jens A. Christiansen nævnte desuden, at de sydslesvigske organisationer i fællesskab vil søge om en fremskrivning på 2,5 procent. Dette skal imødekomme Sydslesvigudvalgets ønske om bedre koordinering i forbindelse med budgetforhandlingerne.
Foruden ansøgningerne om fremskrivninger vil de to organisationer, der er særligt udfordret af høje lønstigninger til pædagogisk personale, sende separate breve til Sydslesvigudvalget.
To møder om året
Medlemmerne af Det Sydslesvigske Forum blev enige om fremover at holde to møder om året. Oprindeligt var det planen at holde fire.
Det Sydslesvigske Forum opstod i kølvandet på Det Sydslesvigske Samråd.