Kultur

Mikkelbergs Venner:  Generalforsamling den 18. marts.

Mikkelbergs Venner: Generalforsamling den 18. marts

Mikkelbergs Venner inviterer til årets generalforsamling, der holdes tirsdag den 18. marts 2025 kl. 18 på Mikkelberg (Horstedter Chaussee 1, 25856 Hattsted). Der vil blive serveret en grøntsagssuppe. Der bedes om tilmelding senest den 11. marts 2025 (soenke.hansen@gmail.com).
Efter generalforsamlingen vil kunsthistoriker Dr. Anke Carstens-Richter fra Slesvig holde et oplæg om outsiderkunst. Oplægget holdes på tysk. Emnet passer til Mikkelbergs nuværende udstilling ”Indre landskaber”, som blandt andet viser en serie billeder af Jan Nedergaard (1951-86), både fra Mikkelbergs egen samling og med lån fra Den danske Kirke i Sporskifte og fra Museum Ovartaci i Århus.