Kultur

Morgenjazz med dynamisk og intim trio i Flensborg.
Flensborghus, Flensborg26. januar 2025

Morgenjazz med dynamisk og intim trio i Flensborg

Søndag den 26. januar spiller Mads Mathias, Jacob Fischer og Andreas Møllerhøj op til Good Morning Jazz på Flensborghus

Sangeren og saxofonisten Mads Mathias er Danmarks førende mandlige jazzsanger og et personligt og friskt bud på en opdateret jazz crooner, i Sinatras og Tony Bennets kølvand. Og så er han ovenikøbet en fremragende saxofonist.

Hans sceneoptræden har blandt andet gjort ham til en efterspurgt solist i DR Big Band, og han er efterhånden ved at opbygge et navn også i udlandet, ikke mindst i England.

Den virtuose guitarist Jacob Fischer, der efterhånden spiller mere i udlandet end herhjemme, er en af de ypperligste musikere i Danmark. Mange kender ham sikkert fra årene med Svend Asmussen eller fra en af de mange koncerter med Finn Ziegler og Hugo Rasmussen.

Andreas Møllerhøj er en efterspurgt og alsidig bassist, der med sin timing og fornemmelse for swing er den musikalske 'lim' i trioen.

Sammen har de tre efterhånden spillet en del koncerter og opbygget et repertoire, hvor det dynamiske og intime ved trioens muligheder udforskes.

 

Good Morning Jazz på Flensborghus med

Mads Mathias/Jacob Fischer/Andreas Møllerhøj

Søndag 26.01.25 – 11:00

Flensborghus, Flensborg

 

Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF) og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU)

Billetter:
www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.