Kultur

SMUK julekoncert for fuld udblæsning i Slesvig.
13. december 2025

SMUK julekoncert for fuld udblæsning i Slesvig

Lørdag den 13. december kickstarter Sønderjyllands Symfoniorkester sammen med Slesvigske Musikkorps julestemningen på A. P. Møller Skolen

Julemusik har en ganske særlig evne til at vække minder og skabe stemning- og alle har deres yndlingssange som White Christmas, All I want for Christmas is you, Når jeg ser et stjerneskud og mange andre Det er tonerne, der forbindes med forventningsfulde juleaftener, de frostklare morgener, hvor sneen knitrer under fødderne, og de hyggelige stunder i stearinlysenes skær. Sønderjyllands Symfoniorkester glæder sig meget til at invitere til en julekoncert med masser af godbidder, når de forener sig med Slesvigske Musikkorps, også kaldt SMUK. SMUK er et af Forsvarets tre fuldtidsprofessionelle musikkorps og består af 16 messingblæsere og slagtøjsspillere. Som Forsvarets musikalske ambassadører spiller de ved en lang række begivenheder - og nu bringer de, sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester, julestemning direkte til koncertsalen. De swingende big-band-arrangementer tilfører energi og dynamik, mens de mere afdæmpede melodier giver plads til eftertænksomhed og ro. Fra livlige klassikere til stemningsfulde ballader - koncerten rummer julens musik i alle dens nuancer.

 

Sønderjyllands Symfoniorkester

En SMUK julekoncert med Slesvigske Musikkorps

Lørdag 13.12.25 - 19:00

A.P. Møller Skolen, Slesvig

 

Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF)

 

Billetter:

www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.