Regional

SSF Nybjernt klar med nyt årsprogram.

SSF Nybjernt klar med nyt årsprogram

SSF Nybjernt har offentliggjort sit årsprogram for 2026 og begyndelsen af 2027 og det byder på en bred vifte af arrangementer hen over generationer.
Året indledes allerede den 8. marts med forårsklip med Benita fra kl. 12:00 til 15:00. Den 23. april inviteres der til spilleaften kl. 18:00, og den 30. maj afholdes årsmøde kl. 19:00.
En af årets større begivenheder finder sted den 22. august, hvor der arrangeres heldagstur til Danfoss Universe. For medlemmer af SSF Nybjernt betaler foreningen halvdelen af personprisen.
Efteråret byder den 30. oktober på madaften kl. 18:00, og den 29. november er der juleklip og -klistre med Benita fra kl. 12:00 til 16:00. Samme dag fortsættes der med gløgg og snobrød fra kl. 15:00 til 17:00.
I det nye år inviteres der den 29. januar 2027 til nytårsfrokost kl. 18:00, og den 1. februar 2027 afholdes generalforsamling kl. 19:00.
Derudover arbejdes der på en bustur til teater og/eller koncert i Flensborg eller Husum, når årets kulturprogram foreligger. I den forbindelse kan det være værd at minde om, at SSF-distrikter har mulighed for at få stillet en bus til rådighed, hvis mindst ti personer deltager.
Det giver gode muligheder for fælles ture til kulturarrangementer i regionen. Forslag og bindende tilmelding til kommende bustur vil blive sendt ud, når programmet er fastlagt.