Nyheder

Stor interesse for mindretallet.

Stor interesse for mindretallet

Hvorfor er der egentlig et dansk mindretal i Sydslesvig? 
Det er det grundlæggende spørgsmål, som man bliver mødt med, når besøgsgrupper kommer til Sydslesvig. Interessen for mindretallet er stor, og særligt i december har der været mange besøgsgrupper på Flensborghus. Således var der både en rejsegruppe fra Kina, en højskolegruppe med elever fra Japan, Holland, Danmark og Korea, en gruppe med geografistuderende fra Flensborg Universitet såsom en gruppe journalistpraktikanter fra DR Syd. 
Grupperne kommer med vidt forskellige udgangspunkter, men spørgsmålene kredser hurtigt om den særlige identitet, der binder mindretallet sammen og gør Sydslesvig til en unik størrelse. Ikke mindst derfor tager SSFs Pressetjeneste (spt@syfo.de) altid gerne imod besøgsgrupper. 
På billedet ses den internationale besøgsgruppe fra Nordfyns Højskole.