Regional

Sydvest byder julemåneden velkommen.
Sydvest byder julemåneden velkommen.

Sydvest byder julemåneden velkommen

I dag, den 28. november åbner Husum Juleby på Husum Danske Skole. Allerede klokken 16:30 kan man være med til at synge julen ind i Husum Danske Kirke.
Fra klokken 17 åbner boder og værksteder på skolen. Her kan man købe julepynt og juleknas – eller fremstille det selv.
I morgen fredag den 29. november åbner julebasaren i Paludanushuset klokken ti. Klokken 14 kommer børnene fra Frederiksstad-Drage Daginstitution og synger danske julesange udenfor i Prinzenstr. Julebasaren er derefter åben til klokken 16.
Fra klokken 16 – 20 fredag den 29. november er der julestue på Bredsted Danske Skole. Her er det værkstederne, der er hovedattraktionen. Ideen er, at man selv kan fremstille adventskranse, juledekorationer, julekonfekt og så videre. 
Lørdag den 30. november fra 14-17 er det julemarkedet på Uffe-Skolen, der åbner dørene. Også her sælges der dansk juleguf, æbleskiver og meget mere. 
Ved alle fire steder kan man naturligvis købe Sydslesvig-julemærker.
Billedet er fra sidste års julearrangement.