Kultur

To dansk-tyske jazzensembler præsenterer nye vinde indenfor jazz
”Hans Ulrik/Anders Mogensen Kvartet feat. Pablo Held” og ”Fosterchild” byder på europæisk jazz torsdag den 23. februar i Flensborg.
Ved denne koncert præsenteres to ensembler med væsentlige og internationale stemmer i den europæiske jazz anno 2023! I jazzens grundlæggende formater, kvartet og kvintet, vil de to ensembler og deres komponister præsentere deres bud på jazzen i Europa anno 2023 - to forskellige og personlige bud. Koncerten vil falde i 2 afdelinger - ca. 60 min hver.
Hans Ulrik/Anders Mogensen Kvartet feat. Pablo Held
Jazzmusikkens grænser er ikke eksisterende. Det viser denne nye kvartet ledet af den internationalt anerkendte og Grammy vindende saxofonist Hans Ulrik. I denne nye kvartet møder Ulrik den fænomenale tyske pianist Pablo Held, så der er lagt op til europæisk jazz i en liga for sig. Både Ulrik og Held har sans for det lyriske inderlige, kombineret med ekspressivitet.
Fosterchild
Denne dansk-tyske supergruppes medlemmer er en central del af den europæiske jazzscene, og gruppens musik vibrerer med space, magi og en form for underliggende ophøjet enkelthed. Musikken er en intens jazzoplevelse med groove og dynamik og blander det med en europæisk tilgang til jazzen.
NYE VINDE -
DANSK-TYSK JAZZ KOLLABORATION 2023
Torsdag d. 23.02.23 -kl. 20:00
Flensborghus, Flensborg
Arrangører:
Sydslesvigsk Forening og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger
Billetter:
ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg, eller ved indgangen.