Kultur-, sprog- og landegrænser flytter sig

Den dansk-tyske grænse er blevet flyttet nogle gange. Foto: Lars Salomonsen

Sydgrænsen for sammenhængende nordisk bebyggelse følger omtrent en linie lige nord for Egernførde og derfra mod vest til Frederiksstad og Tønning ved Ejdermundingen.

 

Denne linie danner den dag i dag et vigtigt dialektskel mellem ægte plattysk i det nedersaksiske område og tillært plattysk i de danske og frisiske områder.

 

Det danske og frisiske er det oprindelige i Sydslesvig men delvist overdækket af tysk kultur. Omkring år 1800 var dansk og frisisk endnu de dominerende sprog helt ned til Slien, Slesvig og Husum. Også hvor kirke-, skole- og forvaltningssproget var tysk.

 

I dag er landegrænsen stort set også grænsen for, hvor henholdsvis dansk og tysk er hovedsprog.

 

Men kendskabet til dansk i egnene syd for grænsen er efter 1920 og især efter 1945 vokset, efter at foreningslivet og skolerne er blomstret op.

 

Man kan regne med, at omtrent 50.000 sydslesvigere i dag kan tale dansk. Antallet af frisisk-talende på øerne og vestkysten opgives til ca. 10.000.