Facebook

TORSDAGSKOMMENTAR

 

SSF har gennem mange år efterlyst en aktiv sprogpolitik på tværs af de sydslesvigske foreninger. Senest efter TV SYD udsendelserne i december 2014 om det danske mindretal. Her fortalte rektor Jørgen Kühl, at ca. 95 procent af eleverne og deres forældre hovedsagelig kun taler tysk uden for skolens undervisningslokale.

En alarmerende konstatering.

Nu har SdU taget fat om problemet. Der skal gøres en indsats for at styrke dansk sprog i foreninger og klubber. Initiativet tyder på, at denne gang skal der omsættes en strategi, der helt konkret styrker dansk i SdUs medlemsorganisationer.

Med al respekt for sindelagsbegrebet er der ingen vej uden om at øge fokus på dansk i mindretallet. En klar mindretals- og kulturpolitik bør sikre, at foreningslivets primære målsætning om dansk sprog og kultur virkeliggøres. Fodbold kan man spille mange steder, men fodbold integreret i en dansk sociokulturel ramme med dansk sprog og danske værdier, ja, det foregår inden for SdUs rækker.

SSF har med jævne mellemrum gjort opmærksom på, at sprogbevidstheden i mindretallet ikke fejler noget set i relation til Europarådets sprogcharter, men i dagligdagen kniber det gevaldigt med dansk sprogbrug uden for undervisnings- og foreningslokalet.

Når der kommer tilbagemeldinger fra uddannelsesinstitutioner i Danmark om vore unges danske sprogfærdigheder, er der ikke meget at prale af. Mange taler ikke et acceptabelt flydende dansk - for mange unge er ikke dus med det danske sprogunivers.

Årsagerne er mange.

De dygtige, der senere flytter til Danmark, kommer hurtigt efter det. Men den brede gruppe (bl.a. førstegangs-generationen) har det svært. De taler mere dansk som et fremmedsprog frem for et hovedsprog, der åbner op for den enkeltes kulturelle identitetsudvikling og handlingsmønster.

Her har mindretallet en stor udfordring, idet forældrene reelt ikke bakker op om børnenes danske vej.

Anerkendelsen af sydslesvigsk som en dansk dialekt har ført til en slaphed i mindretalssystemet i forhold til at have fokus på korrekt dansk.

Den desværre udbredte danske attitude: det er godt nok, har haft en negativ virkning også i Sydslesvig. Det er fint, at sydslesvigsk betegnes som en særlig dansk dialekt, men det er ikke et tilstrækkeligt kvalitativt fundament for en karriere i Danmark.

Det samme burde gælde ved ansættelse i vore sydslesvigske institutioner. Når underviseren ikke kan tale et korrekt og varieret dansk, så lærer eleverne det selvfølgelig heller ikke.

Den udbredte fokusering på grænselandets dobbeltsprogede og -kulturelle kompetence har ligeledes medført manglende skarphed på det danske mindretals selvforståelse og mission: Dansk sprog, kultur og identitet. Det er på sigt et problem for et nationalt mindretal, når dets medlemmer ikke længere føler sig forpligtet på den nationale bekendelse. Og bekendelsen er dansk, ikke dansk-tysk.

Det danske sprog er og bør være et hovedsprog. Derfor er behovet for en fælles aktiv sprogpolitik på tværs af Sydslesvig taget med i Samrådets reviderede samarbejdsaftale.

På sit seneste møde i september besluttede Samrådet, at emnet behandles nærmere på rådets Sydslesvig-konference til februar 2017.

Et oplæg om mindretallets vision og mission vil ligeledes være at finde på dagsordenen. Målet er, at dansk i højere grad bliver hverdagens omgangssprog i mindretallet.

Det er uomgængeligt.