Dobbelt rund fødselsdag blev markeret på Flensborghus
200-års mindretalspolitisk virke. Mindre kunne ikke gøre det, da der lørdag blev holdt jubilæumsmøde på Flensborghus. Anledningen var, at Dansk Generalsekretariat i år fylder rund, og at SSFs runde fødselsdag i 2020 grundet coronarestriktioner endnu ikke var blevet markeret på behørig vis. Således var der to gange 100 års-jubilæum på programmet, og der var på den baggrund nok grund til at tage det fine festtøj på og til at forberede sig på en perlerække af hilsner. Men netop det var ikke tænkt ved arrangementet lørdag. For det blev holdt som jubilæumsmøde, der på den ene side skulle give en „åndelig saltvandsindsprøjtning“ og samtidig skulle give et folkeligt element.
Programmet bød derfor på tre foredrag. De gav både dybde og underholdning. Starten gjorde Hans-Tyge Haarløv. Han er historiker og højskolelærer, og hans foredrag stod under overskriften „Grænselandet og Grundtvig“. I det kom han blandt andet ind på, hvordan man i 1800-tallet definerede, hvad et folk er, og hvordan det slesvigske spørgsmål fyldte i Danmark og hos Grundtvig, der allerede i 1848 gik ind for, at Slesvig skulle deles efter sindelag. Hans-Tyge Haarløv kom desuden ind på, hvordan man i Danmark ville lave et fællesskab, hvor danskheden ikke påtvinges af staten. Man gik ud fra, at et udpræget frisind ville føre til, at folk selv vælger det danske. Samtidig kom han ind på betydningen af udsagnet „et flertal skal måles på, hvordan det behandler dets mindretal“. Ifølge Hans-Tyge Haarløv må det også gælde den anden vej. Altså, at et mindretal skal måles på, hvordan det behandler dets flertal. Oplægget fra historikeren sluttede med et spørgsmål om, hvorvidt der er behov for en fælles dansk-tysk historiebog. Til det sagde oplægsholderen, at historieskrivere altid har deres egen vinkling, alt efter, hvorfra man betragter historien. Men måske er netop det en god grund til, at der bør skrives en fælles historiebog.
Fællessang, sangforedrag og tiden fra 1989-2024
Efter oplægget fra Hans-Tyge Haarløv, gik turen til Rasmus Skov Borring, der er pianist og komponist. Han kom med et udvalg af sange fra SSFs blå sangbog. Rasmus Skov Borring kom i små indlæg ind på, hvorfor han netop havde valgt disse sange, hvorpå forsamlingen i fællesskab lod salen klinge.
Efter det musikalske element, som jo aldrig må mangle i Sydslesvig, gik stafetten videre til historiker og honorarprofessor Jørgen Kühl. Han holdt et oplæg om SSFs og Dansk Generalsekretariats mindretalspolitiske virke fra 1989 til 2024. Det omfattende oplæg ramte på mange måder plet, hvilket fik SSF-generalsekretær Jens A. Christiansen til at tilføje, at han ikke havde mere at tilføje. Oplægget blev rost af flere af gæsterne, og der blev fremført et ønske om at kunne genlæse det, hvilket Jørgen Kühl indvilligede i (se her).
Jubilæumsmødet bød foruden oplæggene også på noget godt til ganen, en velkomst fra SSF-formand Gitte Hougaard-Werner, en åbning fra SSF-generalsekretær Jens A. Christiansen og en hilsen fra Danmarks generalkonsul i Flensborg, Annette Lind. Hun var dermed den eneste, som måtte komme med en hilsen til fødselaren.
Afsløring af skulptur
Dansk Generalsekretariat havde også frabedt sig gaver. Det skyldes formentlig, at organisationen selv gav sig en fornem gave - nemlig en skulptur, der er placeret på græsområdet i gården på Flensborghus. Skulpturen er lavet af kunstneren Erik Fredens. Han har brugt to forskellige slags granit og formet dem på en måde, så de er adskilt og stadig forbundet. Dermed symboliseres den adskillelse og samhørighed, man oplever, når man er en del af det danske mindretal i Sydslesvig. Skulpturen er frit tilgænglig i Flensborghus’ gård, så alle kan se den fra nu af.
