Facebook

DOCKYARD FESTIVAL / 72,5 HOURS 2016

 

I efterhånden 8 år har Schlachthof stået for arrangementet ’72,5 hours’, som både er for og med børn og voksne. Men Flensborg bys 725-års jubilæum i 2009 har ikke kun været startskuddet for en årligt tilbagevendende begivenhed; for 6 år siden indgik SdU, SSF og Aktivitetshuset et yderst givtigt samarbejde med Volksbad, og sammen har man med etableringen af den årligt tilbagevendende ’Dockyard Festival’ kunnet tilvejebringe en stor festivalsucces ved Flensborg havn.

I 2011 har samarbejdspartnerne så slået sig sammen med Schlachthof, og de står nu side om side om arrangementet, der hvert år danner afslutningen på ’72,5 hours’ - nemlig en fed Pinse-Open-Air-koncert, som finder sted ved Galwik-Parken i Flensborg.

Pinsesøndag kan du opleve ikke færre end 5 bands med en bred vifte af musikgenre i bagagen - noget for enhver smag!

Se beskrivelserne af de enkelte bands i forbindelse med billederne.

Ghosttrip

Ghosttrip sammenbrygger deres selvkomponerede sange i en lade, som ligger tæt på Flensborg. Siden 2010 har de 4 gutter fået sig et navn indenfor det lokale musikermiljø, og det er med stor lidenskab i fingrene, at de underholder et hvert publikum, der kan finde plads foran scenen. Hvis du er til hård og psykedelisk rockmusik, er du sikker på at kunne få dig en berusende oplevelse!

ghosttrip.bandcamp.com

Roast Apple

De kommer fra det høje nord – og de fire drenge fra Roast Apple er unge og dynamiske, fuld af liv og er fast besluttet om at bære deres musik ud i hele verden. Bandet fra Nibøl har imidlertid hjemme i Hamborgs multikulturelle musikermiljø. De har fastlagt sig på indie-rock og deres sange, der minder om størrelser som Arctic Monkeys eller The Kooks, lyder aldeles medrivende og leverer garanteret musik, man kan danse efter eller bare lytte til.

www.roastapple.com

The Radar Post

Der er livets historier, historier om lykken og om glæden, men også sorgens eller frygtens historier, som ledsager os, som interesserer os mest, og som lader os stoppe en halv. Og så er der historiefortællerne, nemlig dem, der begejstrer os med både stemme og optræden, og får os til at opleve disse historier, som om vi selv var del af dem.

Esben Svane, som er hoved og sanger for danske The Radar Post, er netop sådan en historiefortæller. Oplev dansk singer-songwriter-kunst når den er bedst og lyt til, hvad The Radar Post har at fortælle!

www.theradarpost.net

D/troit

Mange sko er blevet udtrådt, parforhold forlist, koncerter blevet spillet og utallige vinylskiver slidt tynde, før drengene fra D/troit kunne debutere med EP’en ”Do The Right Thing”. På denne EP leverer de deres bud på dansk soul anno 2015 – ikke noget man hører hver dag. D/troit er en eksplosiv blanding af soul, funk og kærlighed, som i særdeleshed har manglet i Danmark.

crunchyfrog.bandcamp.com/album/do-the-right-thing

Neonschwarz

Neonschwarz fra Hamborg er ikke en farve. Neonschwarz er en planet! Eller måske mere en galakse? Funklende stjerner, blinkende lys, vildt farvet røg og smagen af ananas – et univers fuld af aktion og eskalation. Fire fjæs udstyret med otte knytnæver, væltet sammen på en alt for bitte scene, som en maskeret elefant i en porcelænsbutik, som prøver at mikse en cocktail. Atomer, der reagerer med hinanden. Mure, der falder, og en brændende scene.

Der er tale om en masse show og naturligvis følger bandet en vis koreografi og faste regler. Men det er deres helt egne regler. Regler i et meget vildt spil og alt andet end trættende og rutinepræget underholdning! Det er nemlig ikke nok at være cool. Hiphop kan meget mere.

I deres live performance formår Neonschwarz inden for et sekund at samle så megen energi som en hel genre. Stiller man Neonschwarz på en vægt, eksploderer Hamborg. Hvad er med beatene? De er så fede, som Robert Schill (DJ) er bred. Han klipper og skærer så nøjagtig som en samurai. Og teksterne? Jamen, de er så kloge, som en tøs og 2 knægte nu kan være. Neonschwarz er ikke en farve. Neonschwarz er et eventyr, som du ikke skulle gå glip af!