Facebook

TORSDAGSKOMMENTAR

 

Og arbejdet er langt fra afsluttet; tværtimod.

Nu skal som en selvfølgelighed basis inddrages og være tæt på de fornyende tiltag.

For hvis basis ikke er med på den, kan fornyelse ikke finde sted. Det er i sidste ende basis, der skal sikre foreningens fremtid, som en attraktiv dansk kulturforening.

Men Rom er som bekendt ikke bygget på én dag. Der skal være den tid, vi har brug for at forny os. Bortset fra det, er fornyelse ikke en statisk, men en løbende opgave, vi skal beskæftige os med.

Dertil har vi i arbejdsudvalget, tænketanken, formuleret syv spørgsmål, som vi i de kommende år vil bruge tid på at besvare.

Det er tænketankens håb, at vi i SSF i det kommende år får skovlen under den nødvendige foreningsudvikling på en konstruktiv og kreativ måde.

Ligesom vi i SSF håber, at vi får rettet fokus langt mere på plejen af det danske sprog i vor forening og i mindretallet som helhed. Målet må være, at mindretallet formulerer en fælles sprogpolitik.

Endelig skal vi have intensiveret kontakten til det folkelige Danmark gennem nye former for gensidige besøg.

Den nordvendte kommunikationsstrategi er et indsatsområde, der skal løftes med flere muskler.

Diskussionen vil fortsætte i SSFs Hovedstyrelse og i amterne. Foreningsudvikling vil være et tema på generalforsamlingerne det kommende forår.