
KLAR TIL KAMP
Søndag den 11. maj kl. 10:30 bliver der skrevet historie på SIFs baner i Slesvig. Her afholdes det allerførste stævne fra Sydslesvigs Rundboldliga, arrangeret i fællesskab af SSF og SdU.
Grupperne til den første puljerunde er nu trukket, og alt er klar til en dag fyldt med energi, kampgejst og godt samspil.
Alle er hjerteligt velkomne – også som tilskuere. Som man tydeligt kan se, har mange hold ikke blot tilmeldt sig stævnet, men også designet deres eget logo. Det gør det jo endnu nemmere at finde sit favorithold og heppe med.
Stævnet mangler også stadig dommere. Det kræver ingen specielle færdigheder, men er en oplagt mulighed for at bidrage til dette historiske arrangement. Interesserede kan tilmelde sig på www.rundbold.de.