
Folketinget kommer til Sydslesvig igen i 2027 🇩🇰
Jeg er glad for, at vi nu har sikret, at Folketingets orienteringsrejse til Sydslesvig bliver en fast ordning.
Sammen med Folketingets formand, Søren Gade, og Folketingets Administration har vi arbejdet for at videreføre orienteringsrejsen, som blev gennemført for første gang i sommeren 2026. I den forbindelse har jeg haft et godt samarbejde med medlemmerne af Folketingets Sydslesvigudvalg, Benny Engelbrecht og Anni Mathiesen.
Næste rejse finder sted 7.-9. juni 2027, hvor en gruppe folketingsmedlemmer igen får mulighed for at opleve Sydslesvig på tæt hold og møde det danske mindretal.
På programmet er blandt andet besøg hos danske skoler, foreninger, sundhedstjenesten og kirker. Folketinget skal også besøge Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN), det tyske mindretals hovedorganisation i Sønderjylland.
Det er vigtigt for mig, at folketingsmedlemmerne ikke kun hører om Sydslesvig, men får mulighed for at opleve hverdagen her med egne øjne og møde de mennesker, foreninger og institutioner, som hver dag er med til at få det danske mindretal til at leve.
Jeg glæder mig meget til igen at byde Folketinget velkommen til Sydslesvig i juni 2027.
✍️ Generalkonsul Annette Lind
Fotokredit: Adam Rieper, Udenrigsministeriet