TRIAS
Trias repræsenterer den sprudlende danske folkescenes ypperste klasse. Det bærende element er originale temaer med en kerne af umiskendelig nordisk folketone, som forgrenes og tillægges nye farver. Fra de smukke ballader til sprudlende reels er det "taw-et" og en hudløs ærlighed, som kendetegner Trias-musik på scenen.
Bandet opstod i Odense i 2008 og har siden optrådt i Norge, Sverige, Belgien, Tyskland og rundt omkring i hele Danmark. Trias modtog i 2012 en Danish Music Award for "Årets nye navn" og var nomineret i flere kategorier i 2013 for debutalbummet "Trias". De er lige nu aktuelle med albummet "Efter Horisonten".
''Trias' musik er ikke udpræget folkemusik, ikke specielt dansk musik, ikke traditionel folkemusik, ikke dansemusik og ikke verdensmusik. Men selv uden disse referencer er den stilistisk meget homogen og kan måske snarere beskrives som en lille nyfødt genre" - Rootszone, Michael Sommer.
Trias består af Christoffer Thorhauge, Rasmus Nielsen, Søren Østergaard Pedersen og Jonas Kongsted.
Arrangør: Sydslesvigsk Forening & SSF Sct. Jørgen-Mørvig
Billetter: ssf-billetten.de, +49 461-14408125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7 FL eller ved indgangen