Facebook

JAZZ MØDER FOLK HOS AZUR AZUR

Fredag 11. september kl. 20.00 gæster den dansk-svenske trio Azur Azur Dansk Centralbibliotek i Flensborg som en del af Norder Jazz Festival 2026.

Her mødes nordisk folkemusik og moderne jazzimprovisation i et stemningsfuldt, instrumentalt univers. Kontrabass, nyckelharpa og klaver smelter sammen i musik, der bevæger sig mellem lyriske melodier, nordiske danserytmer og fri improvisation.

Azur Azurs debutalbum Noget blåt har været spillet på både P2 og P8 Jazz og trækker tråde til den nordiske jazztradition – med inspiration fra blandt andre Jan Johansson og folkgruppen Väsen.

Norder Jazz Festival – Open Air

Azur Azur

Fredag 11.09.2026 kl. 20.00

Dansk Centralbibliotek, Flensborg

Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF), Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU), Dansk Centralbibliotek, Norder147, Café Isa og Norder Craft Beer Bar & Shop

Billetter: www.ssf-billetten.de, hos SSF og udvalgte billetsalgssteder samt ved indgangen.