Facebook

ÅRSMØDERNE 2018 - FRILUFTSMØDE i SLESVIG

Søndag den 3. juni kl. 14:10 - A.P. Møller Skolen, Fjordallee 1

 

Fine gæster, god musik og fællesskab i Slesvig

Hele tre FDF-orkestre er med til at give optakten til årets friluftsmøde i Slesvig. Efter en kort koncert ved Slesvighus med musikerne fra Grenå, Grindsted og Vejle går optoget ud til A. P. Møller Skolen på "Freiheit".

 

Fornemt besøg

Der får deltagerne besøg af de ypperste repræsentanter for parlamenterne i Danmark og Slesvig-Holsten. Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) og landdagspræsident Klaus Schlie (CDU) er hovedtalerne ved mødet, og også borgmester Arthur Christiansen og fhv. generalkonsul Henrik-Becker Christensen vil overbringe hilsner. Desuden vil der være ungdomstaler og formanden for Danmarks-Samfundet, Erik Fage Petersen, vil overrække et Dannebrogsflag til Arns Herred Spejdergruppe.

 

Sækkepiber, aktivering med 'Stomp' og Activated

Underholdningen står sækkepibeorkestret 'Sønderborg Pipes & Drums' og Hiort Lorenzen Skolens børnehave for. Desuden vil der være 'Stomp' med Heart Beat Group. Stomp er en rytmisk musikform, hvor alle i publikummet bliver til trommeslagere, sangere og dansere og bruger deres stemme, hænder og hvad der ellers måtte være for hånde. Publikum kan læne sig tilbage igen eller danse videre, når 'Activa-ted', et band fra Aabenraa og Gråsten, går på scenen. Activated spiller populære country, rock og pophits "for det voksne publikum og unge mennesker, der elsker den gode lyd af 70erne op til 00erne."

 

Aktiviteter for alle aldre

Som hvert år vil de danske institutioner, organisationer og foreninger være til stede på pladsen og tilbyde et væld af informationer og aktiviteter for store og små. Der vil blandt andet være børnesminkning, hoppeborge, rutsjebane samt tilbud fra spejderne og Børne- og Ungdomshuset.

 

Program

Koncert ved Slesvighus kl. 12:45

Optog fra Slesvighus kl. 13

Friluftsmødet starter med flaghejsning og fællessang kl. 14:10

 

• Velkomst ved amtsformændene Petra Mohr (Gottorp) og Anne Mette Jensen (Rendsborg-Egernførde)

• Koncert ved FDF-orkestre

• Fællessang

• Koncert og show ved Sønderborg Pipes & Drums

• Hovedtale v. Folketingets formand Pia Kjærsgaard

• Optræden ved børn fra Hiort Lorenzen Skolens børnehave.

• Hilsen ved landdagspræsident Klaus Schlie, MdL

• Stomp, Heart Beat Group

• Hilsen ved borgmester Dr. Arthur Christiansen

• Danmarks-Samfundet overrækker et flag

• Gymnastikopvisning ved Hedensted Talenthold

• Hilsen ved fhv. generalkonsul Henrik Becker-Christensen

• Koncert med bandet ”Activated”

• Ungdomstale ved Emily Lück

• Lodtrækning

 

Afslutning, flaget tages ned kl. 17:15