Facebook

Her er der nogen, som har brug for SSF-medlemmernes hjælp...

Hvilke dilemmaer oplever I, som bor i Grænselandet og er en del af et mindretal?🇩🇪🇩🇰

Vi er tre journalister der gerne vil høre jeres bud på dilemmaer og problemstillinger, som I har inde på livet og ofte konfronteres med. Alle dilemmaer er “lige meget værd”, så derfor er intet for småt.

Dilemmaer er der nok af. Det kan være du har en dansk kæreste, som ikke forstår, hvorfor du vil forblive en del af det danske mindretal i Tyskland? Har der i din familie måske været uenighed om, hvorvidt man skal hejse det danske flag i forbindelse med fødselsdage? Eller er dine venner efter dig, når du holder med det danske landshold, selvom du er bosat i Tyskland?

Hvis du har et sjovt, vigtigt eller alvorligt dilemma kan det være vi kontakter dig for at høre nærmere. Tanken er at gøre folk, som ikke tilhører et mindretal eller bor i Grænselandet, opmærksom på de dilemmaer, der er i hverdagen, når man både føler sig tysk og dansk eller omfavner det tyske og danske på en og samme tid. Det er det, som vi sætter fokus på i et eksamensprojekt.

Byd endelig ind med alle jeres bud på forskellige grænseproblematikker. Kommentér herunder eller send en personlig besked til mig via FB eller mail: julie.d.boege@gmail.com