STOR DELTAGELSE VED SKRIFTLIGT LANDSMØDE
- Det er et udtryk for, at vores delegerede har taget godt imod det skriftlige landsmøde. Vi har oplevet stor forståelse for, at vi i denne tid har været nødt til at gennemføre mødet på denne usædvanlige måde, siger Jens A. Christiansen, SSFs generalsekretær.
Ved det fysiske landsmøde i 2019 deltog 171 delegerede.
Men Jens A. Christiansen peger samtidig på, at SSF trods den forholdsvis høje valgdeltagelse fremover igen satser på fysiske møder. Den holdning er helt på linje med Gitte Hougaard-Werner, SSFs formand.
- En forening som vores lever af samværet. Det skriftlige landsmøde har været en nødløsning i denne meget mærkelige tid, men i SSF ser vi alle frem til snart igen at kunne mødes, som vi plejer, lyder det fra Gitte Hougaard-Werner, der desuden understreger, at gennemførelsen af landsmødet i Corona-krisen var nødvendig.
- Vi ved stadig ikke, hvordan situationen udvikler sig. Men vi bliver nødt til at kunne arbejde videre, og derfor var det vigtigt at få foretaget valghandlingerne, fastslår hun.
Årsberetningen samt regnskabet skulle godkendes, og flere udvalgsposter stod på valg. Deriblandt formandsposten i Teater- og koncertudvalget samt formandsposten i Årsmødeudvalget. Uwe Prühs fra Lyksborg henholdsvis Tim Frogier de Ponlevoy fra Flensborg vil fremover stå i spidsen for de to udvalg.
SAMMENSÆTNINGERNE AF UDVALGENE KAN SES PÅ VORES HJEMMESIDE:
LÆS ALLE VALGRESULTATERNE I NÆSTE UDGAVE AF KONTAKT