Facebook

folkBALTICA PRÆSENTERER FRISK VIND PÅ FLENSBORGHUS

søndag 21. april kl. 15:30

 

Det er et erklæret mål for festivalen at implantere folkBALTICA som en del af den kulturelle hverdag i regionen og ikke blot som en årlig tilbagevendende begivenhed. Et brændende ønske er derfor også et grænseoverskridende ungdomsfolkensemble, som skal vare aktivt året rundt og være traditionsbærende og fornyende for den lokale folkemusik.

 

Et sådant ensemble etableres ikke med et snuptag, men skal bygges op over en længere periode for at blive bestandigt. folkBALTICA vover alligevel pelsen ved at invitere det danske talentensemble FOLKALICIOUS og lade dem møde ligesindede tyske unge musikere. Til dette møde har folkBALTICA bedt den kunstneriske leder og tidligere professor ved Carl Nielsen Akademiet Harald Haugaard og hans to assistenter Andreas Tophøj (violin) og Rasmus Zeeberg (guitar) om at stå i spidsen for de ca. 25 unge mennesker fra begge sider af grænsen.

 

Vær med til en sprudlende eftermiddag i Flensborghus’ smukke sal med kraft, saft, ungdommelig energi og etablering af en ny tradition.

 

Billetter:

folkbaltica.de, sh:z kundecentre i Slesvig-Holsten, ReserviX.de, tlf. +49 1805 700 733, sonderborgbilletten.dk eller ved indgangen

 

Arrangør: folkBALTICA