Facebook

HUSK TILMELDING TIL LØVELØBET

Man kan godt deltage i Løveløbet uden tilmelding, men det gør nu planlægningen meget nemmere, hvis man tilmelder sig.

Løveløbet 2022 er et samarbejde mellem SdU og SSF. Projektet har blandt andet til formål at styrke vores fællesskab inden for det danske mindretal i Sydslesvig. Det vil vi gøre ved at bevæge os sammen. Løbet, der holdes på seks forskellige startsteder den 1. maj 2022, består på hvert sted af tre forskellige ruter på henholdsvis 10, 5 og 3 kilometer. Det vil sige, at der er noget både for løbere og for dem, der hellere vil nyde en gåtur sammen med andre.

Løveløbet er altså noget for alle, og så kombineres løbet med kulturelle tilbud på stederne samt muligheden for hyggeligt samvær inden og efter løbet. Der er altså rigtig mange gode grunde til at deltage.

Tilmeldingen foregår via hjemmesiden www.loeveloebet.de

Skulle der være udfordringer med det tekniske, hjælper René fra SdU gerne (rene@sdu.de).