KLANG FESTIVAL STARTER TORSDAG
Fra den 15. til den 18. september 2022 er der premiere på Klang Festival i Flensborg. Juliane Hanssen og Matthias Runge står bag festivalen, som SSF er samarbejdspartner i. Festivalen er planlagt som en lille decentral festival med omkring 20 koncerter fordelt på 10 forskellige spillesteder samt 2 aftershow-fester. Derved fokuserer festivalen på den lokale musikscene i Flensborg samt på gæster fra Danmark og Canada.
For arrangørerne er det vigtigt, at kunstnere kommer ud at spille, og at de får mulighed for at præsentere sig for et publikum. Derfor bliver der gratis entre til alle festivalens koncerter.
Klang Festival starter med seks koncerter om torsdagen. Den første er i Café Isa klokken 14:30. Her spiller Tom Klose. Klokken 16:30 og klokken 17:30 er der koncerter på Flensborghus, hvor Shamim henholdsvis Monique Mai går på scenen.
Hele programmet kan ses på www.klangfestival-flensburg.de, og projektet kan følges på Instagram: klang.festival_flensburg