Facebook

DANSK DANSETEATER: STORMEN

 

Stormen skildrer to tilgange til de samme grundlæggende følelser og til det at være menneske - et menneske i følelsernes vold.

Stormen viser to markante sider af koreografen Tim Rushtons talent: Evnen til at skabe nærvær og intimitet mellem scene og publikum - og sansen for at skabe fejende flot, dynamisk dans!

Forestillingen, der består af værkerne "End of Lonelines" og "Riverside", giver et billede af de forskellige sider af følelser og intimitet - set igennem Rushtons optik og danset af Dansk Danseteaters forrygende, internationale dansere.

"End of Lonelines" blev oprindeligt koreograferet til danserne fra Beijing Dance Theatre. Resultatet af samarbejdet blev første gang opført på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i maj 2012. Her vakte Rushtons koreografi til de kinesiske dansere stor begejstring.

I "Riverside" har Rushton valgt at tage afsæt i det poetiske og intime rum som Agnes Obel formår at skabe med sin stemme. Ved at lade danserne gå i dialog med hendes tekster og musikkens enkle klaverakkompagnement, skaber han et ærligt billede af menneskelige dilemmaer.

Køb billetter her: ssf-billetten.de eller på tlf. +49 461 14408 125