Facebook

KOM TÆT PÅ TOVE DITLEVSEN i "TOVE ! TOVE ! TOVE !"

Onsdag den 11. marts kl. 20 - Stadttheater, Flensborg

 

"Foretræk altid håbet frem for sandheden, drømmen for virkeligheden, men med et vågent blik ud af øjenkrogen og et loddent Midasøre mod de hviskende siv. Køb lakrids for alle pengene, thi sorgløs er kun den, som intet ejer." - Tove Ditlevsen

 

Tove Ditlevsen var en mester i at skildre livet hudløst ærligt og på godt og ondt. Hendes liv og værk smeltede mere og mere sammen, når hun med sikker sans for selviscenesættelse ganske usminket gav danskerne indblik i sine ulykkelige ægteskaber, sin narkomani, depressioner, indlæggelser og alkoholmisbrug. At hun samtidig samvittighedsfuldt passede en populær brevkasse i Familie Journal, hvor hun rådgav andre om familieliv og parforhold, mens hendes privatliv lå i ruiner, vidner om hendes store spændvidde og folkelige appel.

 

Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF)