Facebook

TORSDAGSKOMMENTAR

 

Søndag den 29. marts er det 60 år siden, at statsminister H.C. Hansen og forbundskansler Konrad Adenauer underskrev Bonn-København erklæringerne. Jubilæet markeres i dag i Berlin ved et festarrangement med deltagelse af udenrigsminister Martin Lidegaard, udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier, ministerpræsident Torsten Albig samt SSF-formand Jon Hardon Hansen og BDN-formand Hinrich Jürgensen.

I 1955 afløstes Kiel-erklæringen af Bonn-København erklæringerne. De kan opfattes som en slags grundlov for det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland. ”Bekendelsen til dansk nationalitet og kultur er fri og må ikke bestrides eller efterprøves af myndighederne” står der i den tyske del af erklæringerne. ”Däne ist wer will!” Omvendt gælder det samme for det tyske mindretal i Danmark.

Som konsekvens af erklæringerne bliver det også fastslået, at det danske og det tyske mindretal har ret til at pleje deres religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med deres respektive moderlande (folkelige foreninger), samt ret til at drive børnehaver og skoler med anerkendte eksaminer i såvel Tyskland som Danmark. Endvidere er 5 procent-spærregrænsen i den slesvig-holstenske valglov ophævet til fordel for det danske mindretals parti SSW.

Bonn-København erklæringernes succes skyldes ikke mindst, at de i form og indhold appellerer til mindretallenes og staternes gode vilje. Der er ikke tale om en bilateral juridisk traktat, men erklæringerne hviler på en fælles overenskomst om at ville dialogen og samarbejdet i øjenhøjde. De åbner op for, at mindretallene integreres i den almene samfundspolitiske debat og udvikling.

Det danske mindretal er også omfattet af internationale dokumenter, f.eks. den europæiske konvention om menneskerettigheder, Europarådets rammekonvention til beskyttelse af nationale mindretal samt den europæiske pagt om regionale sprog og mindretalssprog. Dokumenter, der er præget af ånden fra Bonn-København erklæringerne.

Årene 2010-12 blev kriseår for det dansk-tyske forhold, da daværende delstatsregering (CDU-FDP) reducerede delstatens tilskud til det danske skolevæsen i Sydslesvig fra 100 til 85 pct. Et klart angreb på mindretallets ligestilling. Det affødte hidtil usete protester i Sydslesvig, fra den danske regering, Folketinget og dele af det politiske Berlin med henvisning til en krænkelse af Bonn-erklæringen.

Den nye delstatsregering efter landdagsvalget 2012 bestående af SPD, de Grønne og SSW genoprettede siden ligestillingen gennem en revideret skolelov og en ændring af delstatsforfatningen.

Anerkendelsen og ligestillingen af det danske mindretal, herunder sikring af SSW’s ligeværdige status på den tyske politiske scene, hviler således fortsat på Bonn-København erklæringernes unikke virkekraft.

Udviklingen i det dansk-tyske grænseland de sidste 60 år har vist, at folkeret, demokrati og ligestilling er forudsætningerne for en fredelig sameksistens folkene imellem. Det er budskabet, som vi i dag i Berlin - Danmark, Tyskland og mindretallene - sender til Europa, ledsaget med en opfordring til løsning af Europas aktuelle mindretalspolitiske konflikter i fx Central- og Østeuropa og Vestthrakien i Nordøstgrækenland.

SYDSLESVIGSK FORENING