Facebook

TORSDAGSKOMMENTAR

 

Også talerne har - som hvert år - med garanti noget på hjertet, og som det er værd at lytte til, for mottoet "Find Sydslesvig" rummer alle mulighederne for principielle og personlige synspunkter. Ført an af Folketingets 1. næstformand Bertel Haarder og Henrik Dam Kristensen er dansk politik og samfund trods folketingsvalget 18. juni og de efterfølgende hektiske dage på Christiansborg dermed ret beset ganske pænt repræsenteret på talerstolene, selv om statsministeren og andre regeringsmedlemmer måtte melde forfald. Men heldigvis er også vore egne godt med.

Det åbne debatmøde årsmødelørdag formiddag på Flensborghus danner rammen om ambassadør Per Poulsen-Hansens, minister Anke Spoorendonks og FUEV-præsident Hans Heinrich Hansens indlæg om Bonn-København erklæringerne set i lyset af den aktuelle udenrigs- og mindretalspolitiske situation i Europa.

De danske årsmøder i Sydslesvig er ganske enkelt årets højdepunkt for mindretallet, hvor danske sydslesvigere gør opmærksom på sig selv og deres kulturelle forbundethed med Danmark.

Årsmøderne er det danske mindretals folkemøde med taler, underholdning for enhver smag, hygge og samvær, og gensynsglæde. Selv om SSF er arrangør, er årsmøderne selvfølgelig hele det danske mindretals årsmøder.

Velkommen til - og godt årsmøde, allesammen!

SYDSLESVIGSK FORENING