Facebook

DANSK FILM I RENDSBORG

 

I forbindelse med Nordkollegs kulturarrangementer, dette år med fokus på Danmark, vises i samarbejde med KinoCenter Rendsborg den danske film EN FAMILIE i original med tyske undertekster.

EN FAMILIE er fra 2010, instrueret af Pernille Fischer Christensen. Den havde premiere på filmfestivalen i Berlin 19. februar 2010 og modtog ved samme lejlighed den prestigefyldte anmelderpris.

Indhold: Galleristen Ditte får tilbudt et drømmejob i New York, men to ting kommer i vejen. For det første er hun gravid. For det andet bliver hendes far, mesterbageren Richard, syg af kræft - og samtidig er han edderspændt rasende over, at Ditte nægter at videreføre det traditionsrige familieforetagende.