Facebook

VELGØRENHEDSKONCERT

 

Sammen med folkBaltica arrangerer Sydslesvigsk Forening en støttekoncert til fordel for flygtningebørn. Støtten kanaliseres til Flüchtlingshilfe Flensburg og projektet Refugees Welcome - Flensburg.

Tre fantastiske musikalske acts har sagt ja til at spille gratis den aften for at være med til at samle penge ind til flygtningebørn i Flensborg. De optræder med et program, som de vælger frit, så både arrangører og gæster får en musikalsk overraskelse.

 

HOFFMEISTER

Rasmus Hoffmeister, sanger og sangskriver fra Harreslev, indleder koncertaftenen. Væbnet med sin akustikguitar skriver og præsenterer Rasmus egne sange, der handler om ting, som han møder i sin hverdag. Med sin rolige og følsomme stemme indgyder han en anelse nordtysk sindighed i publikum. Rasmus stammer fra det danske mindretal og er for tiden elev på musikskolen Bandland i Flensborg.

 

HAUGAARD & BLUM

Desuden kan publikum glæde sig til Harald Haugaard og Helene Blum. Den danske sangerinde Helene og violinisten og komponisten Harald er en kendt musiker både i Danmark og Tyskland, og begge har de med deres traditionelle og nutidige danske folkmusik begejstret utroligt mange mennesker.

 

DINESEN

Koncertaftenen afsluttes med Jacob Dinesen fra Tønder. Den 19-årige kan kaldes for Danmarks unge Bruce Springsteen og bor og arbejder for tiden i Odense. Hans debutalbum ”Count The Ways” udkom i sommer 2015 og var allerede på selve dagen et af de mest downloadede på iTunes i Danmark. Det indeholder solid rock, folk og de dybere ballader. Jacob er opvokset med Tønder Festivalen og har selv stået på scenen flere gange. Med stor succes turnerer han sammen med Mikael Petersen, og hver koncert har indtil nu været næsten udsolgt.

Kunstnerne giver afkald på deres honorar, og billetindtægterne doneres til 100% til de to flygtninge-hjælpeorganisationer. Desuden støtter Rüdiger Arp Arrangementsteknik, fotostudioet Lichtbildnerei og Café Central koncerten.

Billetter: 14,- euro i forsalg / 16,- euro ved indgangen.

Billetsalg: ssf-billetten.de, +49 (0) 461 14408 125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter og ved indgangen.