Facebook

SYDSLESVIG FÅR OFFICIEL FLAGDAG I DANMARK

 

Lige som Anette Neumann, kan Sydslesvigudvalgets formand, Kim Andersen (V), heller ikke få armene ned. I starten af året havde han nemlig rettet henvendelse til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Søren Pind (V) om sagen efter at statsministeren i januar havde taget initiativ til at indføre en officiel flagdag for henholdsvis Grønland og Færøerne - uden at tilgodese Sydslesvig.

På det tidspunkt var processen i forhold til Grønland og Færøerne dog allerede så fremskreden, at Sydslesvig ikke nåede at komme med. Men Justitsministeriet, som øverste flagmyndighed i Danmark, kunne godt se at det var urimeligt overfor Sydslesvig. Derfor blev processen med Sydslesvigs ansøgning fremskyndet. ”Jeg havde regnet med, at den sydslesvigske flagdag skulle markeres med et helt almindeligt Dannebrogsflag, men at Sydslesvig ved denne lejlighed får sit eget flag, glæder mig utrolig meget”, siger Kim Andersen.