Facebook

SSF EFTERÅRET ER FOR LÆNGST SKUDT I GANG med 2 dejlige arrangementer!

Med en fantastisk sommerfest skød SSF Hohn-herred og de danske institutioner på stedet, efterårets arrangementer i gang. Boogie-woogie dans, hoppepuder, hjemmebagte kager og grillpølser; hvad kan man ønske sig mere. En 45 min. regnbyge kunne ikke stoppe den gode stemning med god musik, latter og hygge, som dannede rammen for alletiders eftermiddag i Vestermølle.

Den 21. august kunne man opleve SHAKESPEARES SAMLEDE VÆRKER med TEATERET MØLLEN i en gratis Open Air forestilling på Jes Kruse Skolen. Dem der kom, så, og klappede vil sikkert sent glemme dette forrygende sjove og underholdende stykke teater! Spørgsmålet var ikke "at være, eller ikke at være", men derimod, om man kunne opføre Hamlet baglæns på 1 minut. Og det kunne de 3 skuespillere Thomas C. Rønne, Asbjørn Hays og Ane Helene Hovby helt suværent godt. Tak for den SSF´s Teater og Kultur udvalg:)