Facebook

CHRISTIAN LASSEN MINDEMUSEUM OG SSF FLENSBORG AMT INVITERER SØNDAG DEN 9. JULI TIL EN HYGGELIG SOMMERFERIEOPTAKT MED KAFFE OG KAGE, FOLK-KONCERT OG SOMMERSUPPE.

Museet, som ligger Kupfermühlenweg 4 i 24994 Jardelund, åbner allerede kl. 14:00. I det gamle køkken serveres der kager, og der er kaffe på kanden. Derudover kan I nyde en tur igennem tiderne og se, hvordan en dansksindet familie levede i grænselandet for over 100 år siden. I år er der fokus på moderen Lena Lassen, der var en speciel kvinde. Hun blev 99 år gammel. På staldens loft vises en ny flot udstilling om denne særlige kvinde med fotos, citater og genstande fra hendes lange liv.

Kl. 16.00 giver det danske band OHein Trio en koncert og spiller med godt humør traditionelle irske og skandinaviske folkesange og melodier. Der er alt fra jigs, reels, barndances, polkas, mazurkas til traditionelle ballader og sange. Vi regner med, at vejret bliver godt, så vi kan hygge os ude i haven. Ellers har vi mulighed for at rykke ind i stalden.

I koncertpausen er der mulighed for at købe suppe for 4,- euro og nyde maden f.eks. i museets krostue eller ude mellem æbletræerne. Der kan vælges mellem en svensk sommersuppe og en græskarsuppe. Det er påkrævet, at du tilmelder dig inden den 29. juni til suppen enten pr. mail til flamt@syfo.de eller pr. telefon til 0461-144 08 156/155.

OHein Trio består af Pia Hein O´Driscoll (concertina), Brian Hein O´Driscoll (mandolin, guitar, logjan og vokal) og Thomas Eoin O´Driscoll (bodhràn og vokal).

Billetter koster 15 euro/ 10 euro for medlemmer. Børn gratis og fås her:

SSF Flensborg Amt, Norderstr. 74, Flensborg, tlf. +49 461 14 40 81 55, www.ssf-billetten.de, SSFs sekretariater tlf. +49 461 14 40 81 25, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg, og ved indgangen.