Facebook

”EN GLANT AUDEN” MED RIKKE THOMSEN I HARRESLEV, det ønskede formanden for distriktet Kirsten Anthonisen publikum inden koncerten, og det var der ingen tvivl om, at alle fik.

Oprindeligt skulle Rikke Thomsen komme og underholde til årsmødet i 2020, det blev så flyttet til 2021 og som bekendt så aflyst. Men nu var Rikke Thomsen endelig i Harreslev og gav en hel koncert, og det var en fantastisk oplevelse. En hel aften med sang og fortælling på sønderjysk, Rikke Thomsen er en dygtig musiker og en god entertainer. Og det gjorde godt i hele krop og sjæl at være med. Endelig! Det var vi alle enige om. Og fordi distriktet ikke havde kunnet invitere medlemmerne til noget i lang tid, så var koncerten gratis.