Facebook

DANSKE FILM VED KORTFILMFESTIVAL i FLENSBORG

 

Aktuelle danske kortfilm er igen på programmet ved 19. Flensburger Kurzfilmtage lørdag 23.11. kl. 18 i biografen 51 Stufen i Deutsches Haus.

 

Kortfilmfestivalen fra 20.-24. november afholdes for 19. gang i Flensborg og har igen kortfilm som sit absolutte midtpunkt. Et af programpunkterne er et udvalg af aktuelle bidrag fra Danmark.

 

I det kolde nord, holder man hovedet koldt, siger man og det smitter af på danske filmskabere og deres film, som med en hvis portion humor har mod til at stille ubekvemme spørgsmål, med et nysgerrigt blik på eksistensens afgrunde . Disse afgrunde finder vi umiddelbart hos os selv og hos vores nærmeste.

 

Fem film, som på hver deres måde er modige nok til at stille disse spørgsmål, kan ses lørdag den 23.11. kl. 18.00 i biografen 51 Stufen i Deutsches Haus. Den korteste er 4 minutter, den længste 23 minutter. Filmene bliver præsenteret af Brita Hecker fra SSF/Sydslesvigsk Forening.

 

Entré 7 Euro / rabat 5 Euro. Billetter kan købes direkte i MODUL 1, Rote Strasse 17 i Flensborg, i biografen 51 Stufen eller på www.flensburger-kurzfilmtage.de