Facebook

TO DANSEFORESTILLINGER OM GLÆDEN OG MENNESKETS MØRKE SIDE

Nextzone optræder med to vidt forskellige danseforestillinger på Husumhus den 25. april.

"Joyous"er en kraftfuld, sanselig og humoristisk danseforestilling, der fusionerer urban dans og nycirkus. En fejring af optimismen, en hyldest til håbet, glæden og menneskets vilje og evne til at skabe positiv balance i verden. JOYOUS er en forestilling, der portrætterer glæden i al sin skønhed og kompleksitet - via kroppens sprog bevæger glæden sig gennem danserne påvirket af åndedræt og kredsløb, hjerte, vener, blodkar, blod og lymfer.

"4 Horsemen" er inspireret af fortællingen om de fire dommedagsryttere fra apokalypsen, der repræsenterer Sygdom, Død, Krig og Hungersnød. Modsat JOYOUS skildrer forestillingen den mørke side af menneskehedens historie i fire eksperimenterende og intense urbane soli på syv minutter hver. I de fire soli undersøger danserne skulpturelle koreografiske kropsudtryk indenfor forskellige street-dansestilarter som elektrodans, popping, breakdance, butoh dance og powermoves.

Next Zone er et dansk dansekompagni, som turnerer med professionelle forestillinger på både nationale og internationale scener. Next Zone fokuserer på at udfordre og skabe nye opfattelser af, hvad dans som kunstart kan. Deres koreografiske univers skubber til grænserne for, hvad der er kropsligt muligt og giver samtidig publikum unikke og tankevækkende scenekunstneriske oplevelser.

Joyous & 4 Horsemen

Tors 25.04.24 - 19:30

Husumhus, Husum

Arrangør: Sydslesvigsk Forening

Billetter:

www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.