SIGURD FORTÆLLER OM NATURVIDENSKAB
TEATERKONCERT FOR HELE FAMILIEN
Med orkester, dansere, skuespillere og hologrammer.
Hvorfor skinner Solen? Hvor langt er der til Månen? Hvad var Big Bang? Og hvordan kan man lære at passe bedre på kloden?
Sigurd Barrett og Eskild Dohn tager publikum med på en formidabel rejse for at finde nøglen til både troskab og videnskab, for hvordan skal man ellers kunne besvare livets allerstørste spørgsmål? I forestillingen møder man både Tycho Brahe, H.C. Ørsted, Niels Bohr og mange andre, og man møder også de essentielle spørgsmål, som handler om kloden og fremtiden: Hvad er drivhuseffekten, og hvordan kan man se fremad med en mere bæredygtig livsstil?
Forestillingen indeholder masser af sjove, skæve sange om atomer, grundstoffer og planeter, og der er både leg og læring for hele familien - og grundlag for gode og vigtige snakke bagefter - når Sigurd Barrett og Eskild Dohn slipper løjerne løs i deres nye formidlende videnskabsforestilling.
Sådan skriver anmeldere:
”Så gør han det igen! … Sigurd Barrett har sammen med den blændende dygtige musiker Eskild Dohn skabt en musikteaterforestilling, der direkte vækker børnenes nysgerrighed. Hvad mere kan man ønske sig? … Budskabet går rent ind: Pas godt på vores jord!”
Jyske Vestkysten
”Sigurds fortælleevne er som altid fænomenal. Han fanger hele salen uagtet alder med hans musikalske talenter … Den fantastiske og elegante opbygning, hvor det grafiske i form af flotte og sjove hologrammer spiller en fantastisk og flot rolle, gør showet til noget, som alle burde se!”
Kulturtid - 6 stjerner!
Varighed 2 timer inkl. pause.
Sigurd fortæller om naturvidenskab – Familieforestilling
Søndag 05.02.23 – kl. 15:00
Nordfrieslandhalle, Læk
Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF).
Billetter: ssf-billetten.de, +49 461 14408 125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7 FL, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39 FL og ved indgangen.