Facebook

Nye jazz-vinde præsenteres på Flensborghus

 

Når ”Hans Ulrik/Anders Mogensen Kvartet feat. Pablo Held” og ”Fosterchild” går på scenen på Flensborghus, torsdag den 23. februar, er der lagt op til europæisk jazz i en liga for sig.

 

Koncerten byder på to ensembler, der præsenterer deres fortolkning af jazz anno 2023 med væsentlige og internationale stemmer. Det gør de i jazzens grundlæggende formater: kvartet og kvintet. Deres fortolkninger er på mange måder unikke og bliver derfor personlige. Koncerten falder i 2 afdelinger - ca. 60 min hver.

 

Kvartetten: Jazzmusikkens grænser er ikke eksisterende. Det viser denne nye kvartet ledet af den internationalt anerkendte og Grammy vindende saxofonist Hans Ulrik. Han møder den tyske pianist Pablo Held. Sammen spiller de europæisk jazz i en liga for sig. Både Hans Ulrik og Pablo Held har sans for det lyriske inderlige, kombineret med ekspressivitet.

 

Fosterchild: Denne dansk-tyske supergruppes medlemmer er en central del af den europæiske jazzscene, og gruppens musik vibrerer med space, magi og en form for underliggende ophøjet enkelthed. Musikken er en intens jazzoplevelse med groove og dynamik blandet det med en europæisk tilgang til jazzen.

 

Nye vinde – Dansk-tysk jazz kollaboration 2023

Torsdag d. 23.02.23 -kl. 20:00

Flensborghus, Flensborg

 

Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF) og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU).

 

Billetter: ssf-billetten.de, +49 461 14408 125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7 FL, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39 FL og ved indgangen.