Facebook

LUNLUFTMØDET I HUSUM

 

Med et noget pænere fremmøde end de seneste to år og et betydeligt mildere vejrlig gik Vestkystens Friluftsmøde i år i luften på Husum Danske Skole.

Først dog et optog derfra til torvet og tilbage igen.

På mødepladsen talte Tobias Bönisch fra Oldenswort. Han var mere end kritisk overfor skoleforeningens trusler om at lukke børnehaven i Garding.

- Det kan godt være, det ser økonomisk forsvarligt ud, men hvad mister vi? I min levetid er der lukket tre skoler på Ejdersted, sagde han.

Der blev overbragt hilsner fra kommunen og fra kredsen. Sidstnævnte endog på dansk.

- Det er helt underligt at stå her med den kasket på, sagde 2. kredspræsident, Lilli Rachenpöhler.

Også Henry Bohm fra Bredsted talte. Han slog på, at mindretallet måtte være parat til at slagte nogle hellige køer, når det var det, der var bedst for hele fællesskabet.

Elever fra Husum Danske Skole viste dans fra deres musical og til sidst slog vikingegruppen ASK hinanden ihjel flere gange.

Til allerallersidst fik de børn, der turde, lov at slås mod vikingerne. Børnene overlevede dog vistnok allesammen.