- BARE MIKROFONEN GÅR I STYKKER!
Skoleleder Markus Hausen indledte sin årsmødetale i Frederiksstad med at ønske, at desinfektionen ville havarere skolens mikrofon.
- Så får vi nok en ny af SSF, sagde han.
Markus Hausen gav i øvrigt udtryk for, at tingene måske af og til var lidt for indspiste i Sydslesvig.
- Ofte er der ting, der ikke bliver sagt, fordi vi er for tæt på hinanden, sagde han.
Christian Juhl, formand for Sydslesvigudvalget, glædede sig i sin tale over, at der overalt er tilgang af unge, som vil være aktive i mindretallet.
Synge måtte man ikke, men distriktsformand Sonja Wulff havde en løsning.
- I kan helt gratis tage en sangbog med hjem, og så kan I synge der, sagde hun.