Facebook

VI ÅD SALTE SLIMKLATTER!

Der var masser af østers, da de 30 deltagere i SSFs østers-safari nåede frem til nordøstspidsen af Rømø og gik ud på banken.

Nogle tabte modet, da de så, hvilket bladder, man skulle vade igennem for at komme ud på banken, men de der gik derud kunne høste rigeligt.

Der var også pænt med blåmuslinger derude.

Østers kan tilberedes, men de kan også spises rå. Det forsøgte nogle af turens deltagere, og de blev bagefter glade for den bjesk - kryddersnaps, vores guide, Angela bød på.

Den var trukket på noget så eksotisk som rav.

På hjemvejen gjorde vi holdt på Rudbøl Grænsekro og fik en sildemad, og en bøf med spejlæg.