Facebook

LØBENDE LØVER I LANDSKABET

 

45 friske motionister løb i dag løveløb i og omkring Drage. Sådan da, for trekilometerturen i landsbyen blev gået.

Der var også enkelte, der valgte at gå tikilometeren, for de havde hunde med.

Den suverænt hurtigste gennemførte ti kilometer løb på under en time.

Dagen begyndte i tæt, tyk tåge, som måske fik nogle til at sætte farten lidt ekstra i vejret.

Men som løbet skred frem, dukkede solen op, så man til sidst kunne blive godt tørstig - også uden at løbe.

SSF Drage-Svavsted sørgede for grillpølser og drikkevarer efter løbet, og mange blev siddende længe og hyggede sig i sensommersolen.